Arkiver

Tidligere arrangementer

Statens Museum for Kunst Danh Vo den 28.11.2018

17 glade medlemmet blev vist rundt af kunsthistorie studerende Ida, som formanden tidligere havde hørt og fundet dygtig.

Danh Vo kom med sine forældre, som bådflygtninge til Danmark. Egentlig ville de have været til USA, men blev samlet op af et Mærsk Containerskib.
Han er uddannet på Kunstakademiet i København, suppleret med uddannelse i Frankfurt 
på akademiet der.
Han er konceptkunstner og der er referencer i værkerne. Der er afstøbninger af dele af Frihedsgudinden – som en reference til hans opholdsland USA.

Opstillingen: Vaskemaskine, køleskab og fjernsyn er en allegori over det man modtager som flygtning til Tyskland, som start på flygtninge livet og en ny tilværelse i en fremmed kultur og et fremmed land. Da de er katolikker, har den katolske kirke dér givet dem et kors.
Det var bedstemoderen, der havnede i Tyskland.
Lysekronen er fra det hotel, hvor forhandlingerne mellem Vietcong og amerikanerne foregik. Erhvervet af Danh Vo og foræret til SMK.

I et aflukket lokale er det smukkeste digt af en fængslet fransk missionær, der afventer henrettelse. Han sammenligner sit afhuggede hoved med en blomsterknop. 
I det tilstødende lokale en hilsen til Marcel Duchamps og hans “c’est une urinal”
med en marmor torso fra “Den Kongelige Afstøbnings Samling” fæstnet i et metalgitter.

Tankevækkende udstilling.

Turen sluttede med en ret vintermad i den ny indrettede Restaurant Kafeteria.

Besøg i Mærsktårnet den 31. oktober 2018

23 personer: 2 socialrådgivere og en operationssygeplejerske og resten var læger besøgte Mærsktårnet- Københavns nye fyrtårn. Som universitetsrektor Ralf Hemmingsen sagde i sin tale ved indvielsen i 2017:”Normale fyrtårne skal man sejle langt uden om, men dette vil have en tiltrækningskraft på internationale talenter og forskningsstjerner”.

Turen blev indledt ved Tegners statue Mod Lyset. Erik tog turen rundt om tårnets udvendige faciliteter og fortalte løst og fast om disse. Af hensyn til lysfaldet startede vi på 15. Etage
Her åbenbarede der sig den mest fantastiske udsigt over søerne og bebyggelserne heromkring.
Så tog vi ned i tårnet, hvor vi så forskningsfaciliteterne. De to nederste etager rummer kantine læsefaciliteter og de mest utrolige auditorier. Dette var mens eftermiddagen gik på hæld, men tårnet var stadig åbent for studerende.

Der er i øvrigt adgang for offentligheden. Man kan nyde den udmærke mad i kantinen. Stuen og første samt 15. Etage er ligeledes tilgængelige.

En dejlig eftermiddag med glade deltagere.

Tur til Christiania den 6. september 2018

Vi var 20 der mødtes midt på Prinsessegade ved den nye indgang.
Vores guide var Bjarne Rihave som også ledte os rundt på området i 2012 og 2013. Mange havde ønsket en reprise og den fik de. Turen blev orkestreret som tidligere. Først viste Bjarne os rundt i Christianias kunst fra smukke mosaik gulve til væg mosaikker,
Der var bygningsmæssige detaljer vi blev gjort opmærksomme på.
Kvindesmedjen og cykel fabrikken:”Christiania cykler” vaskehuset, samt Christianias smukkeste byggeri Mælkebøtten og Naverhuset bygger af navere fra München.
Så gik turen til Fakirskolen hvor vi besøgte maleren Henrik Schütze i Hans Atelier.
Efter et indholdsrigt besøg gik vi over til sølvsmeden Helena ved Søen.
Her blev købt smykker til børnebørnene m.m.
Så gik turen til Bjarnes atelier.
Mætte af indtryk vende vi næsen mod Spiseloppen.
Her fik vi en dejlig 3. Retter menu.

Besøg på Lousiana den 15. august 2018

Gabrielle Münter Tysk kvindelig ekspresionistisk Maler, 1877-1962.
Samlevende med Wassili Kandinsky til 1. verdenskrig, hvor deres veje skiltes.
Hun stod i nogen grad i skyggen af Kandinsky. Hun var i midlertid en god maler som eftertiden nu anerkender. Hun var medlem af Münchener Gruppen Der Blaue Reiter.
Vi var 21 på turen og blev guidet fantastisk vis af cand. mag. i Kunsthistorie og Filosofi Helle Søndergaard.

Gallerivandring i Nordvest- kvarteret
Torsdag den 7.6.18

Med rundviser Camilla Rohde.
Vi så Galleri Niels Stærk med kunstnerne José Davila og FOS samt Galleri Nicolaj Wallner, Galleri Risley og Galleri Christian Andersen hvor Sean Paul udstillede.

Metropolis tur til Bornholm
fra torsdag den 3. maj til søndag den 6. maj 2018

I år har Jan og Inga Schlosser inviteret os til Jans fødeø Bornholm. Vi var 20 der tog mod tilbuddet og besøgte øen.
Det blev noget af en oplevelse både på det kunstneriske plan: Inga er en habil maler og
Henrik Hoter en musiker, der både behersker klarinet og guitar.
På et andet kunstnerisk plan fik vi set Galleri Brændpunkt, hvor Inga og hendes med kunstnerkolleger arbejder. Vi købte to værker til Metropolis til udlodning ved generalforsamlingen i 2019.
Yderligere kunst fik vi dels set på Bornholms Kunstmuseum , der er tegnet af Lyngby arkitekterne Fogh og Følner A/S , der også stod for den udvidelse af L O Højskolen, der forbandt Højstrupgaard ( jfr. vores besøg på Konventum). Vidunderlig arkitektur ; bygningskroppen slynger sig ned mod havet med små og store rum, der lukker det smukke bornholmske lys ind.
På museet er der samlet kunst primært af bornholmer – malere Kristian Zahrtmann, Niels Leegaard, Michael Ancher. Tilrejsende malere Olaf Rude, Sigurd Swane, Karl Isaksson , Oluf Høst er også repræsenteret.
Derefter besøgte vi Oluf Høst museet der er indrettet i hans hjem efter Knud W.Jensen har taget initiativet til dets dannelse. Det åbnede i 1998.
Selvfølgelig havde værtsparret sørget for pølse og ostebord til at ryste os sammen.
Fredag en fantastisk middag med varmrøget ørred med nye kartofler og rævesovs og trifli. Og så kom der gang i ” struberne”- vi sang alle de gamle klassiske viser. Henrik spillede klarinet og guitar- og der var ikke et øje tørt.
Lørdag middag på Nordland en Michelin restaurant, se billede.
Naturen fik vi at se med Hammershus nye besøgscenter og en tur til Vang og retur langs den naturskønne kyststi.
Efter 4 dage fulde af oplevelse vendte vi næsen mod Hovedstaden via Ystad.

Ekskursion til Edition Copenhagen den 9. april 2018

19 deltog i turen hos Edition Copenhagen. Formålet var at udvælge 2-3 nummererede
litografier til udlodning på næste generalforsamling i 2019.
Indehaveren Peter Wissing viste rundt i samlinger, forklarede om trykke teknikken,
der egentlig er ret komplex. 
Flere af litografierne af de helt store stjerner koster et 5 cifret beløb.
Men, men der findes også nummererede litografier af kendte kunstnere til et mere rimeligt beløb. Vi valgte 3.
De bliver lagt på hjemmesiden under indkøbt kunst til generalforsamlingen 2019,
så snart de er indrammede. Vi fandt nogle ret gode vent og se!
Efter små to timer gik vi til Cafe Wilder, hvor vi fik deres dejlige lette 3 retters menu.
Det var en herlig aften.

Besøg på Kunstforeningen Gammel Strand den 22. februar 2018
Jesper Christiansen – “Forbillede”

Vi var ca 20, der deltog i rundvisningen på Gammel strand med en lokal guide. Malerierne havde en detalje rigdom, der var usædvanlig. Jesper Christiansen er professor på Kunstakademiet og formand for statens kunstfond. Udstillingen var sjovt kurateret med møbler og bøger i dagligstuer lignende miljjøer i de enkelte rum.
Han blev præsenteret som minimalistisk- det er da vist en deviation fra begrebets normale betydning. Han er i sandhed detaljernes mester med mange referencer til forfattere som f.eks.Virginia Wolf og Ezra Pound. Ligesom han henviser til steder, haver, udsigter og rum, hvor referencerne står i kø. Det er en slags: “kunstnerisk filigran” Hver billede har taget år at fremstille.
Dette er langt fra det lyse og bare museums rum man er vandt til. Her er udstillingens vægge holdt i smukke dybe farver og man inviteres til at sidde i de dertil indrettede møbler.
De enkelte billeder med central perspektiv og forsvindingspunkt giver beskueren mulighed for en rejse ind i hans billedverden hvor fantasien knytter an til den den tone han lægger i sin billed -opfattelse. På sin vis en smuk rejse.
Selv om kurateringen var lidt for hastig- fik vi en god oplevelse.
Det sociale samvær var fint ved middagen på Riz Raz.

Udflugt til Davids Samling
27. og 28. februar 2018

Den 27. og 28. februar var der udflugt til Davids samling. At den blev spredt over to dage,
skyldes begrænset deltager antal på den enkelte rundvisning.

Medlemsmøde på Arken 10. januar 2018.
Kvium Cirkus Europa

Vi var ca 27 medlemmer til en meget velbesøgt udstilling.Vi var igen beriget med en
sød og rigtig god omviser. Hun førte os godt ind i Kviums spektakulære sære verden.
En spændende og meget speciel oplevelse.
Efter omvisningen var de fleste med til middag som efter rimelig lang ventetid blev serveret vi var ikke alene der rigtig mange til spisning den aften.
Selskabet hyggeligt maden ok.
Klaus Tobiasen

Besøg på Papirøen den 23. november 2017

Årets sidste udflugt fandt sted torsdag 23. November, hvor vi var 18 medlemmer på udstilling hos Copenhagen Contemporary og bagefter spiste hos naboen Papirøen.
Vi havde en meget spændende rundvisning i udstillingen: Ex Situ. Samples of lifeforms og så Bill Violas 8 minutter lange video. Der var også adskillige virtual reality kunstværker, som vi blev introduceret til.
Det var sidste dag CC havde åbent, så samtidig med vi var der, var der Finissage med taler, drinks mm. Så det var en historisk begivenhed.
Bagefter fik vi dejlig mad fra de forskellige boder på Papirøen.
En god aften.

Metropolis på Konventum 9. oktober 2017

Comments are closed.