Logo

Klik på billederne for at se flere billeder
fra arrangementerne

 

Historie Vedtægter Arrangementer Tidligere udflugter Indkøbt kunst Referater Kontakt Rejsevennerne

TIDLIGERE UDFLUGTER

 

Edition Copenhagen 2. oktober 2019

16 medlemmer og to gæster besøgte Edition Copenhagen en sen eftermiddag i det tidlige efterår.
Der var nu afdøde Yvonne Gradert der “opfandt stedet” og det er 3. gang vi besøger det.
Peter Vissing er vores kontakt.

Som noget nyt blev vi indbudt til at se det litografiske værksted i arbejde. Deres chef litograf og medejer Rasmus Urwald viste os teknikken. Basalt set er det fedtopløselige og vandskyende elementer der er med i den tekniske del. Litografierne trykkes med en farve ad gangen.

Udvælgelsen af kunstnere sker fra værkstedet . De har kontakter worldwide og lokalt. Man opfordres til at få trykt sine værker på værkstedet. Edition anses for et af verdens fineste trykkerier.
Vi var så heldige at møde den Iranske kunstner Farshad, der er i gang med en ny litografi. Se billederne. De der var med på galleri vandringen husker ham fra udstillingen i Politikkens forhal. Vi købte en Fugl af ham til udlodning.
Teknikken er illustreret med påføring af sort farve på litografien.

Vi besøgte rammeværkstedet. Herefter udvalgte vi blandt et antal litografier Peter Vissing havde fundet tre til auktionen på generalforsamlingen.
Aftenen sluttede med en dejlig middag på Færgecafeen der ligger et stenkast væk.

Edition Copenhagen, 2. oktober 2019

 

 


Nivaagaard 25. april 2019

Torsdag d. 25. april var til rundvisning på Nivaagaard:

’WILLIAM MORRIS. Al magt til skønheden!’

Denne særudstilling handlede om den engelske kunstner William Morris, hvis mønstre og tanker om skønhedens magt revolutionerede britisk design. Han blev som hovedskikkelsen bag Arts & Craft-bevægelsen den mest indflydelsesrige designer fra det 19. århundrede, og hans mønstrede tapeter og tekstiler inspireret af naturen er fortsat elskede verden over.

Som kunsthåndværker, designer, forfatter, bogtrykker og social reformator ville han give al magt til skønheden og forandre det engelske samfund. Han gik til angreb på tidens masseproduktion og overforbrug,og hans tanker om skønhed, fællesskab og bæredygtighed er stadig højaktuelle.

Morris giftede sig med gruppens ombejlede yndlingsmodel og muse, den smukke Jane Burden. Samtidig var han både en succesrig forretningsmand og en af Englands første socialister. Alt, hvad William Morris gjorde, var båret af en revolutionær gnist. Kunstneren higede efter at gøre verden og tilværelsen bedre med sit design.

Udstillingen viste Morris’ smukke og sanselige univers af tapeter, tekstiler, møbler, glasmosaikker, bøger mv.

Nivaagaard, 25. april 2019


 


Arken 27. marts 2019

14 medlemmer deltog i udstillingen “En kærlig verden” af australske Patricia Piccinini.
Hendes metode er beskrevet som magisk hyperrealisme og selv siger hun, at hun arbejder med relationer.
Med relationerne mellem det kunstige og det naturlige og forholdet mellem væsner, indenfor familier og mellem fremmede. 
Hendes udstilling er en stærk kommentar til vores tids mange problemer med klima, uddødende arter, fremmedhad, rovdrift på vores klode mm.
Det er en meget kærlig udstilling.

Efter rundvisningen spiste vi i museets cafe.

Arken, 27. marts 2019


 


Designmuseum Danmark den 27.februar 2019

27 medlemmer af Metropolis deltog i omvisningen udstillingen Creme de la creme.

Endnu engang var vi beriget med en ung, engageret og velorienteret guide, Ane, som startede med at forklare , at vi var på ”hjemmebane” idet museet er placeret i det tidligere Kgl. Frederiks Hospital, Danmarks første hospital for ubemidlede. En smuk Rokoko bygning som efter donation af Ny Carlsberg Museumsfonden, blev ombygget til museum af arkitekt Kaare Klint i 1926.

Udstillingen bestod af flere mesterværker fra museets gemmer, som aldrig har været udstillet samlet. Et vægtæppe fra 1500-tallet fremstod i klare farver. Ifølge Ane, vores omviser, kunne en erfaren væver producere 1 -1,5 kvadratmeter vægtæppe på 1 år!!  Fra Gobelin i Paris var ophængt et tohundrede år yngre vægtæppe, som var tydelig mere falmet.  Angiveligt på grund af krav om flere farve nuancer.

Videre til et rum med de hvide og blå mønstrede Ming vaser fra det 13.-15.århundrede. Den kinesiske porcelænsproduktion var grundlaget for opstart af europæiske porcelænsfabrikker, først og fremmest i Meisen, men senere også Den kongelige Porcelænsfabrik i København.
Der var montre med fremragende smykker af blandt andet parisiske René Lalique, keramik af Paul Gaugin, Asger Jorn og Corneille, samt et rum med udvalgte Toulouse-Lautrec plakater fra museets enestående plakat samling.

Som det sikkert forstås, kom man vidt omkring, men kvaliteten levede rigeligt op til overskriften Creme de la Creme.

Besøget afsluttedes på museets Cafe Klint , som også kan anbefales


Designmuseum Danmark den 27.februar 2019

 


Van Gogh på Arken den 9. januar 2019

Besøg på Arken Van Gogh udstilling.
19 medlemmer af Metropolis oplevede en imponerende Van Gogh udstilling med 39 værker fra Kroller Muller museet i Holland - en samling skabt af en forudseende privat samler, der primo 1900 tallet opkøbte en del Van Gogh værker og har den næststørste Van Gogh samling i verden.

Temaet for udstillingen var spiritualitet i Van Goghs værker, hans forhold til naturen sammenkædet med hans liv og livsanskuelser. Alt levende gjort af en meget inspirerende omviser.

En udmærket to-retters menu efterfølgende i Arkens cafe.


Van Gogh på Arken den 9. januar 2019

 


Statens Museum for Kunst Danh Vo den 28.11.2018

17 glade medlemmet blev vist rundt af kunsthistorie studerende Ida, som formanden tidligere havde hørt og fundet dygtig.

Danh Vo kom med sine forældre, som bådflygtninge  til Danmark. Egentlig ville de have været til USA, men blev samlet op af et Mærsk Containerskib.
Han er uddannet på Kunstakademiet i København, suppleret med uddannelse i Frankfurt 
på akademiet der.
Han er konceptkunstner og der er referencer i værkerne. Der er afstøbninger af dele af Frihedsgudinden - som en reference til hans opholdsland USA.

Opstillingen: Vaskemaskine, køleskab og fjernsyn er en allegori over det man modtager som flygtning til Tyskland, som start på flygtninge livet og en ny tilværelse i en fremmed kultur og et fremmed land. Da de er katolikker, har den katolske kirke dér givet dem et kors.
Det var bedstemoderen,  der havnede i Tyskland.
Lysekronen er fra det hotel,  hvor forhandlingerne mellem Vietcong og amerikanerne foregik. Erhvervet af Danh Vo og foræret til SMK.

I et aflukket lokale er det smukkeste digt af en fængslet fransk missionær, der afventer henrettelse. Han sammenligner sit afhuggede hoved med en blomsterknop. 
I det tilstødende lokale en hilsen til Marcel Duchamps og hans "c'est une urinal"
med en marmor torso fra "Den Kongelige Afstøbnings Samling" fæstnet i et metalgitter.

Tankevækkende udstilling.

Turen sluttede med en ret vintermad i den ny indrettede Restaurant Kafeteria.

Statens Museum for Kunst Danh Vo den 28.11.2018

 


Besøg i Mærsktårnet den 31. oktober 2018

23 personer:  2 socialrådgivere og en operationssygeplejerske og resten var læger besøgte Mærsktårnet- Københavns nye fyrtårn. Som universitetsrektor  Ralf Hemmingsen sagde i sin tale ved indvielsen i 2017:"Normale fyrtårne skal man sejle langt uden om, men dette vil have en tiltrækningskraft på internationale talenter og forskningsstjerner".

Turen blev indledt ved Tegners statue Mod Lyset. Erik tog turen rundt om tårnets udvendige faciliteter og fortalte løst og fast om disse. Af hensyn til lysfaldet startede vi på 15. Etage
Her åbenbarede der sig den mest fantastiske udsigt over søerne og bebyggelserne heromkring.
Så tog vi ned i tårnet, hvor vi så forskningsfaciliteterne. De to nederste etager rummer kantine læsefaciliteter og de mest utrolige auditorier. Dette var mens eftermiddagen gik på hæld, men tårnet var stadig  åbent for studerende.

Der er i øvrigt adgang for offentligheden. Man kan nyde den udmærke mad i kantinen. Stuen og første samt 15. Etage er ligeledes tilgængelige.

En dejlig eftermiddag med glade deltagere.

Besøg i Mærsktårnet den 31. oktober 2018

 


Tur til Christiania den 6. september 2018

Vi var 20 der mødtes midt på Prinsessegade ved den nye indgang.
Vores guide var Bjarne Rihave som også ledte os rundt på området i 2012 og 2013. Mange havde ønsket en reprise og den fik de. Turen blev orkestreret som tidligere. Først viste Bjarne os rundt i Christianias kunst fra smukke mosaik gulve til væg mosaikker,
Der var bygningsmæssige detaljer vi blev gjort opmærksomme på.
Kvindesmedjen og cykel fabrikken:"Christiania cykler" vaskehuset, samt Christianias smukkeste byggeri Mælkebøtten og Naverhuset  bygger af navere fra München.
Så gik turen til Fakirskolen hvor vi besøgte maleren Henrik Schütze i Hans Atelier.
Efter et indholdsrigt besøg gik vi over til sølvsmeden Helena ved Søen.
Her blev købt smykker til børnebørnene m.m.
Så gik turen til Bjarnes atelier.
Mætte af indtryk vende vi næsen mod Spiseloppen.
Her fik vi en dejlig 3. Retter menu.

Tur til Christiania den 6. september 2018

 

 

 

Besøg på Lousiana den 15. august 2018

Gabrielle Münter Tysk kvindelig ekspresionistisk Maler, 1877-1962.
Samlevende med Wassili Kandinsky til 1. verdenskrig, hvor deres veje skiltes.
Hun stod i nogen  grad i skyggen  af Kandinsky. Hun var i midlertid en god maler som eftertiden nu anerkender. Hun var medlem af Münchener Gruppen Der Blaue Reiter.
Vi var 21 på turen og blev guidet fantastisk vis af cand. mag. i Kunsthistorie og Filosofi Helle Søndergaard.

Besøg på Louisiana den 15. august 2018

 

 


Gallerivandring i Nordvest- kvarteret
Torsdag  den 7.6.18

Med rundviser Camilla Rohde.
Vi så Galleri Niels Stærk med kunstnerne José Davila og FOS samt Galleri Nicolaj Wallner, Galleri Risley og Galleri Christian Andersen hvor Sean Paul udstillede.

Gallerivandring i Nordvest-kvarteret 7. juni 2018

 

 


Metropolis tur til Bornholm
fra torsdag den 3. maj til søndag den 6. maj 2018

I år har Jan og Inga Schlosser inviteret os til Jans fødeø Bornholm. Vi var 20 der tog mod tilbuddet og besøgte øen.
Det blev noget af en oplevelse både på det kunstneriske plan: Inga er en habil maler og
Henrik Hoter en musiker, der både behersker klarinet og guitar.
På et andet kunstnerisk plan fik vi set Galleri Brændpunkt, hvor Inga og hendes med kunstnerkolleger  arbejder. Vi købte to værker til Metropolis til udlodning ved generalforsamlingen i 2019.
Yderligere kunst  fik vi dels set på Bornholms Kunstmuseum , der er tegnet af Lyngby arkitekterne Fogh og Følner  A/S , der også stod for den udvidelse af L O Højskolen,
der forbandt Højstrupgaard  ( jfr. vores besøg på Konventum). Vidunderlig arkitektur ; bygningskroppen slynger sig ned mod havet med små og store rum, der lukker det smukke bornholmske lys ind.
På museet er der samlet kunst primært af bornholmer - malere Kristian Zahrtmann, Niels Leegaard, Michael Ancher. Tilrejsende malere Olaf Rude, Sigurd Swane, Karl Isaksson , Oluf Høst er også repræsenteret.
Derefter besøgte vi Oluf Høst museet der er indrettet i hans hjem efter Knud W.Jensen har taget initiativet til dets dannelse. Det åbnede i 1998.
Selvfølgelig havde værtsparret sørget for pølse og ostebord til at ryste os sammen.
Fredag en fantastisk middag med varmrøget ørred med nye kartofler og rævesovs og trifli. Og så kom der gang i " struberne"- vi sang alle de gamle klassiske viser. Henrik spillede klarinet og guitar- og der var ikke et øje tørt.
Lørdag middag på Nordland en Michelin restaurant, se billede.
Naturen fik vi at se med Hammershus nye besøgscenter og en tur til Vang og retur langs den naturskønne kyststi.
Efter 4 dage fulde af oplevelse vendte vi  næsen mod Hovedstaden via Ystad.

Metropolis tur til Bornholm fra torsdag den 3. maj til søndag den 6. maj 2018

 

 


Ekskursion til Edition Copenhagen den 9. april 2018

19 deltog i turen hos Edition Copenhagen. Formålet var at udvælge 2-3 nummererede
litografier til udlodning på næste generalforsamling i 2019.
Indehaveren Peter Wissing viste rundt i samlinger, forklarede om trykke teknikken,
der egentlig er ret komplex. 
Flere af litografierne af de helt store stjerner koster et 5 cifret beløb.
Men, men der findes også nummererede litografier af kendte kunstnere  til et mere rimeligt beløb. Vi valgte 3.
De bliver lagt på hjemmesiden under indkøbt kunst til generalforsamlingen 2019,
så snart de er indrammede. Vi fandt nogle ret gode vent og se!
Efter små to timer gik vi til Cafe Wilder,  hvor vi fik deres dejlige lette 3 retters menu.
Det var en herlig aften.

Ekskursion til Edition Copenhagen den 9. april 2018

 

 


Besøg på Kunstforeningen Gammel Strand den 22. februar 2018
Jesper Christiansen - "Forbillede"

Vi var ca 20, der deltog i rundvisningen på Gammel strand med en lokal guide. Malerierne havde en detalje  rigdom, der var usædvanlig. Jesper Christiansen er professor på Kunstakademiet og formand for statens kunstfond. Udstillingen var sjovt kurateret med møbler og bøger i dagligstuer lignende miljjøer i de enkelte rum.
Han blev præsenteret som minimalistisk- det er da vist en deviation fra begrebets normale betydning. Han er i sandhed detaljernes mester med mange referencer til forfattere som f.eks.Virginia Wolf og Ezra Pound.  Ligesom han henviser til steder, haver, udsigter og rum, hvor referencerne står i kø. Det er en slags: "kunstnerisk filigran" Hver billede har taget år at fremstille.
Dette er langt fra det lyse og bare museums rum man er vandt til. Her er udstillingens vægge holdt i smukke dybe farver og man inviteres til at sidde i de dertil indrettede møbler.
De enkelte billeder med central perspektiv og forsvindingspunkt giver beskueren mulighed for en rejse ind i hans billedverden hvor fantasien knytter an til den den tone han lægger i  sin billed -opfattelse. På sin vis en smuk rejse.
Selv om kurateringen var lidt for hastig- fik vi en god oplevelse.
Det sociale samvær var fint ved middagen på Riz Raz.



Besøg på Kunstforeningen Gammel Strand 22/2 2018

 

 


Udflugt til Davids Samling
27. og 28. februar 2018

Den 27. og 28. februar var der udflugt til Davids samling. At den blev spredt over to dage,
skyldes begrænset deltager antal på den enkelte rundvisning.



Udflugt til Davids Samling 27. og 28. februar 2018

 

 


Medlemsmøde på  Arken  10. januar 2018.
Kvium Cirkus Europa

Vi var ca 27 medlemmer til en meget velbesøgt udstilling.Vi var igen beriget med en
sød og rigtig god omviser. Hun førte os godt ind i Kviums spektakulære sære verden.
En spændende og meget speciel oplevelse.
Efter omvisningen var de fleste med til middag som efter rimelig lang ventetid blev serveret vi var ikke alene der rigtig mange til spisning den aften.
Selskabet hyggeligt maden ok.
Klaus Tobiasen



Medlemsmøde på Arken 10. januar  2018

 

 


Besøg på Papirøen den 23. november 2017

Årets sidste udflugt fandt sted torsdag 23. November, hvor vi var 18 medlemmer på udstilling hos Copenhagen Contemporary og bagefter spiste hos naboen Papirøen.
Vi havde en meget spændende rundvisning i udstillingen: Ex Situ. Samples of lifeforms og så Bill Violas 8 minutter lange video. Der var også adskillige virtual reality kunstværker, som vi blev introduceret til.
Det var sidste dag CC havde åbent, så samtidig med vi var der, var der Finissage med taler, drinks mm. Så det var en historisk begivenhed.
Bagefter fik vi dejlig mad fra de forskellige boder på Papirøen.
En god aften.


Besøg på Papirøen den 23. november 2017

 

 


Metropolis på Konventum 9. oktober 2017

Læs referat her

Metropolis på Konventum 9. oktober 2017

 

 


Tal R på Lousiana den 5.9 2017

Vi var 27 der så på Tal R`s værker på Lousiana.
Tal R blev uddannet på Kunstakademiets malerskole under professor Claus Carstensen i
1990érne, sammen med John Kørner og Katrine Ærtebjerg.
Hans ekspressive maleri læner sig op ad de unge vilde der debuterede men udstillingen på Tranegården i 1982 med udstillingen kniven i hovedet.
I hans københavner billeder er der en relation til guldaldermalerne. Han tilbringer em periode i Dusseldorf, hvor han skildre kvinder ( prostituerede i Altstad).Han spænder vidt fra collager til baghave billeder- natur billeder, der skildre den skjulte natur- til hemmeligheds fulde billeder af hans barndomsområde i Valby, en damefrisør med et hemmeligt liv.
Familien stammer fra Israel men kommer til Danmark da Tal-R er 1 år gammel. Faderen,
der talte gebrokkent dansk kaldes Habakuk og mindes i en serie billeder af jernbane -vogne.
I billedet the framer beskæftiger han sig med billedets dybde med forgrund,mellemgrund og forsvindingspunkt, altså et rent perspektivisk studie.
Udstillingen afsluttes af en labyrintisk serie af ordbilleder-skabt ved inspiration fra døveinstitutet.
Tak til vores kompetente guide Elisabeth-der gav os en inspirerende indføring i Tal R´s form-, og billedverden.

Tal R på Lousiana den 5. september 2017

 

 


Gallerivandring i Den brune og Hvide Kødby den 8.juni 2017

22 deltagere deltog i en dejlig byvandring i først den Brune-,  og så den Hvide Kødby.
Vi besøgte først Galleri Poulsen, her har moderne computer inspirerede kunstnere bl.a.
Nicola Verlato, der   er inspireret af science fiction filmen "Thron" hvor computer generation er en del af af de computer generede billeder.
Storslåede billeder er resultatet.
Vi forlader den den Brune Kødby og vender os mod den Hvide.
Den Hvide Kødby er bygget i funktionalistisk stil af Stadsarkitekt Poul Holsøe i 1931-1934. Den regnes som et hovedværk. I V1 Og Eigtheen Gallerierne er
Her er heste temaet i alle mulige variationer temaet. Hesten er blandt mange symbolværdier knytter til forestillingen om kraft og hurtighed.
Her tænker man på futuristen Franz Marc medlem af kunstnergruppen der blaue Reiter.
Vi slutter af i galleri  Bo Bjerregaard hvor i Ivan Andersens billeder gør et stort indtryk.
Vores guide Galleriejer og kurator Camilla Rohde Andersen fra  Nammagorium er en særdeles kompetent guide på turen.Der afsluttes med en middag på en lokal restaurant.

 

Gallerivandring i Den brune og Hvide Kødby den 8.juni 2017

 

 


Tur til Odense den 23.4. 2017
- til Kunstneren Jens Galschiøts Atelier og efterfølgende Vilhelm Lundstrøms udstilling på Brandts.

En meget fin tur på en smuk forårsdag til byen i midten. Der var samkørsel til Atelieret der lå nord for Odense i en tidligere fabriksbygning.
Jens er uddannet smed, der med social indignation beskriver sin samtid i en skulpturel form. Han har genopdaget den skulpturelle proces der anvendtes i renaissancen, hvor man kunne påføre voksfigur bronzebelægning, siden smelte voksen og så er figuren færdig støbt. Galschiøts er konsekvent på de fattige undertrykte og udnyttedes side.

Abrahams Børn er en skulptur der danner ordene fundamentalism. Den er bygget af religiøse bøger fra de 3 monoteistiske religioner jødedom, kristendom og islam. Det er et forsøg på soning, da de har en i den grad fælles baggrund.

Han har et stort socialt engagement de følgende værker er udtryk for dette. Den sorte luder og de 109 mænd. Flygtninge og lille mand bærer stor kvinde : retfærdighed. Han har lavet et skulptur som hyldest til Århus havn D.v.s. En hyldest til havnearbejderen som han oprindeligt var. Financieret af Sallingfonden (Sallings Magasin lå i Århus og Herman Salling udvidede med Føtex, Bilka og Netto kæderne. Hans enke sidder i Salling fonden hun har bevilliget pengene.)
Det var et stort følesmæssigt indtryk- vi kunne lande på Cafe Chino, hvor vi fik en dejlig frokost.

Opladet begav vi os til Brandts pakhus Brandts, der er blevet en del af museum Fyn og dermed i stand til at låne værker fra andre museer. Det har de gjort: Vilhelm Lundstrøms værker. Kubisten, der debuterede med en assemblage til stor forargelse for borgerskabet. I udstillingen, der rummer et godt udsnit af hans produktion, er han sat i relation til Poul Henningsen og arkitekten Finn Juhl som begge beundrede hans kunst.

Vi havde en fin kurator og mætte på flere måder kørte vi retur til København.

Tur til Odense 24. april 2017 - Galschiøt og Lundstrøm

 

 


Hyperrealisme på Arken den 29.3. 2017

Vi var 14 der deltog i turen til Ishøj. Turen var arrangeret med samkørsel og i egne biler.
Udstillingen beskæftigede sig med emnet "cyborger eller hybrider feltet mellem menneske eller robotter".
HBO's serie Westworld var et forlæg. I denne serie udvikler robotter tiltagende menneskelignende  egenskaber. De er i øvrigt skabt af 3 D printere- som flere af udstillingens figurer.
Vores guide var fantastisk! Udstillingen skal videre til New York og Australien.
Boy på Arken er skabt af en af de deltagende kunstnere.
En oplevelse, der næppe kan ses på disse breddegrader før om mange år.
Menneskelignende i en grad der næsten vækker uhygge.
Se billederne og døm selv !

Hyperrealisme på Arken den 29.3. 2017

 


L. A. Ring på Ordrupgaard d. 5. februar 2017

Vi havde et meget velbesøgt arrangement på Ordrupgaard.
Mange smukke billeder af L.A.Ring og en sød og dygtig omviser.
Rundturens blev efterfulgt af en spændende buffet i Cafeen. Dejlig aften.

L. A. Ring på Ordrupgaard d. 5. februar 2017

 


Kunsthallen Den Frie d. 5. januar 2017

Den 5 januar var vi 21 der besøgte kunsthallen.
Kunstnersammenslutningen Decembristerne, den sidste kunstnerstyrede kunstnersammenslutning udstillede. Deres udstilling er båret af den enkelte kunstners værker og den udvikling hun gennemløber- originalitet og gensidig inspiration præger udstillingen. Den er ikke kurateret på nogen måde- dejlig forfriskende med megen kunstnerisk nytænkning.
Flot guidet tur, god stemning-ok mad.

Besøg i Kunsthallen 5. januar 2017

 


Ordrupgaard d. 29. november 2016

Årets sidste arrangement var Ordrupgårds Monet udstilling tirsdag 29/11.2016.
Det må betegnes som en succes.

Vi var 30 tilmeldte både til udstillingen og spisningen bagefter.

Udstillingen var super krydret op af vores dygtige søde guide Anette og efter udstillingen sørgede Sally i cafeen for spændende velsmagende buffet og stemningen var fin.

Dejlig oplevelse på en grå tirsdag aften.

 

 


Edition Copenhagen 3. november 2016

Edition Copenhagen 3. november 2016

Besøget på Edition Copenhagen var meget spændende og lærerigt. En af ejerne viste os rundt i deres værksted og showroom i Strandgade 66.

Peter Wissing fortalte hvordan de lavede litografier. Kunstneren tegnede med tusch på stenen og hver farve blev trykket for sig. En langsommelig proces hvor det område af billedet, der ikke skulle have en bestemt farve blev dækket med gummi arabicum, så det blev vandskyende, og ikke modtog farve. Papiret blev kørt gennem valsen flere gange afhængig af hvor mange farver, billede skulle indeholde.

Peter viste os en masse spændende litografier og ved fælles hjælp valgte forsamlingen 3 ud til auktionen på generalforsamlingen. Det var et større af en svensk kunstner Anna Bjerger, to mellemstore af Erik A Frandsen og Mie Olise Kjærgaard. Vi kunne vælge baggrund og ramme. De indkøbte billeder bliver afhentet i slutningen af denne måned, fotograferet og sat på hjemmesiden.

En meget fornøjelig aften sluttede for de fleste på den lokale Færge Cafe med dejlig flæskesteg og sprød svær.


 


Ekskursion til Poul Gernes på Louisiana
6. oktober 2016

26 Metropoliser havde meldt sig til denne udstilling.

Poul Gernes vendte det klassiske maleri ryggen. I 1960'erne grundlagde han den eksperimenterende Kunstskole på Nørrebrogade i København. Han insisterede på det kollektive maleri. Den gruppe kunstnere der fulgte på skolen bl.a. Peter-Louis Jensen, Bjørn Nørgaard og Per Kirkeby, var med til at udvikle den Danske kunst scene i det følgende årti.

Udstillingen rummer en serie linoleumstryk "Selvportræt" med en rejse ind Poul Gernes- hoved- spændende.
Flotte plakat lignende billeder malet med cykellak, der er rebusser, flag billeder flotte og talent fulde. Han, der er autodidakt ender som professor på Kunstakademiet.
Udstillingen rummer eksempler på udsmykningen af  Herlev Hospital.

Vi ende med  at se forskellige konceptuelle værker, et skib, en kongekrone og så lakridskonfekt. Fin udstilling som på en god måde belyser den "billedløse" periode i 1960 erne.

Fælles middag i Louisianas dejlige Cafe.


 


Karen Blixen på Rungstedlund
Søndag d. 29. maj 2016

Søndag den 29. maj mødtes 13 metropoliser til et meget smuk arrangement. Vi nød først brunch i solen på terrassen. Derefter strakte vi ben og maver i den skønne 15 hektar store park, som er et fredet fuglereservat. Karen Blixen er begravet i parken under et stort bøgetræ ved Evaldshøj.

Vi blev vist rundt af Thomas Blixens (bror til Karen Blixen) smukke oldebarn og fik mange 
Interne historier om den usædvanlige og spændende kvinde.  I anledning af særudstillingen "Blixen på Scenen" så vi hendes originale kjoler og kostumer.  I kunstnerhjemmet står de originale møbler og der er altid friske blomster i vaserne, sådan som Karen Blixen selv ønskede det. I et lille galleri ses oliebilleder, pastellerne og kultegninger udført af Karen Blixen. Hun boede der fra 1931 til sin død i 1962.
Stedet kan varmt anbefales, hvis man ikke har været der. Se www.blixen.dk

 

 


Jonathan Yeo Portrætter

Det Nationalhistoriske Museum
på Frederiksborg Slot

Torsdag d. 12. maj 2016

Jonathan Yeo, torsdag d. 12. maj 2016 på Det Natinalhistoriske Museum på FrederiksborgSlot

Vi var 14 medlemmer der så denne spændende udstilling af Jonathan Yeos portrætter, ca. 50 stykker i alt.
Vi startede med portrættet af Helle Thorning-Schmidt, som fremover skal hænge på Frederiksborg slot sammen med øvrige tidligere statsministre.
I sine portrætter gengiver  Jonathan Yeo ansigtet til nærmest fotografisk perfektion samtidig med at de mere utydelige omgivelser viser essensen af de personligheder han maler.
Jonathan Yeo er selvlært og bruger teknik fra renæssancen med særlig olie i sin maling, så den er længe om at størkne. Således har han god tid, dage, til at fortsat at male ansigtstrækkene.
Han er optaget af tidens fokusering på ”selfies”, hvilket han har brugt som tema i et af hans selvportrætter, hvor man ser ham gå ud af en ”photo” butik.
Vores meget dygtige omviser, Anne Mette, gennemgik stort set alle portrætterne, både af politikere (udover Helle Thorning-Schmidt bl.a. Tony Blair og David Cameron) og skuespillere (Kevin Spacey, Nicole Kidman, etc., etc.).
Vi fik også set 3 af hans specielle kollageportrætter lavet af sider fra pornoblade.
Det var en stor oplevelse at se hele denne exceptionelle udstilling.

Efter udstillingen var vi på en hyggelig italiensk restaurant, hvor vi fik et overdådigt måltid med skønne italienske specialiteter og dejlige vine.
Værten spillede for os på sin harmonika. Festligt.

Kim Bentzen

 


Besøg på Arken
6. april 2016

Besøg på Arken, 6. april 2016

21 deltog i arrangementet, der afsluttedes med en dejlig middag i cafeen.
Der er to udstillende kunstnere Gerda Wegener og  Niki de Saint Phalle.
Gerda havde det meste af sin karriere i Paris, hun var uddannet på kunstakademiet, gift  med Einar en god landskabsmaler, der fik foretaget den 1. køsskifteoperation i verden.
Hun virkede som feteret blad tegner påvirket af art deco bevægelsen. Hendes feminine og dekorative stil blomstrer i modekunstens højborg og hun leverer tusindvis af tegninger og karrikaturer til til reklamebranchen. Helt i overensstemmelse med den nye dekorative stil, style moderne, hvor skønhed, harmoni og stærke farver sætter deres tydelige præg.
Gerda og Einars liv er skildret i filmen:"The Danish Girl". Hun udstillede på verdens udstillingen i 1934 for Frankrig!  Niki de Saint Phalle kvindelig fransk født billedhugger gift med den franske maler Jean Tinguley. Hun er kendt for sine Nana kvindefigurer og hon - en katedral ( stor kvindefigur med vaginal indgang).  Vist som model her - den var i fuld størrelse på Moderna Museet i Stockholm ved udstillingen der.

 


Besøg i Danske Banks Hovedsæde
11. februar 2016

Fra rundvisningen i Danske Banks kunstsamling

Vi besøgte Danske Banks Hovedsæde Holmens Kanal nr. 2 den 11. februar 2016.
15 Metropoliser deltog i arrangementet. Hovedsædet består af to smukke palæer fra slutningen af 1700 tallet tegnet af Casper Harsdorff. Det drejer sig om Erichsens Palæ ( tidligere Handelsbanken ) og Peschiers Gaard (tidligere Landmandsbanken). De ligger umiddelbart i forlængelse af hinanden lige ved Magasin du Nord.
Så ved fusionen i 1990 var det blot at slå hul i muren.
Specielt Erichsens palæ var dekoreret med smuk antik Romersk og Etruskisk kunst.
Rummene var møbleret med klassiske møbler. En fryd for øjet. I Persiers Gaard var nyere dansk kunst med Olaf Rude og William Scharff som de hyppigst repræsenterede.
Vi fik en dejlig oplevelse og sender en stor tak til Adam.

 

 


Kunsternes Efterårs udstilling på
Den Frie 24. november 2015

Kunsternes Efterårs udstilling på Den Frie 24. november 2015

19 deltog i rundvisningen på Den Fri. Udstillingen viste kunstnernes eksperimenteren med værkerne – med video, billedtæpper, træsnit og glaskunst.
I kælderen- i en tilbygning doneret af A.P.Møllerfonden- var restaurant og endnu et udstillingslokale med fri adgang !! her udstillede 3 iranske kunstnere flot fantasifuld og farverige billeder og skulpturer.
Arrangementet afsluttedes med et let traktement.

 

 


Tur på Statens Museum for Kunst
Onsdag den 4. november 2015

Udstillingen En Smuk Løgn

Eckersberg på Statens Museum for kunst

Udsigt fra Colleseum i Rom

Vi var 11 der deltog i besøget på Statens Museum for kunst.

Sara var den kompetente guide i Eckersbergs univers. Påvirket, som han var af den franske romantiske maler David, var det malertekniske vigtigt for ham. Centralperspektivistiske undersøgelser og billedbehandling var centrale begreber i hans virke.
Hans elever blev de kendte guldalder malere Rørbye og Købke bl.a.

Udstillingen er inddelt i 4 dele landskabsmalerier, portrætter, marimemalerier og endelig
Nøgenmalerier efter model.
En spændende aften der sluttedes af med en hyggelig middag i restaurant Kultorvet.

 

 


Nivågaard
Tirsdag d. 19.5.2015

Den 19. maj 2015 var vi på kunstmuseet Nivågaard.
Anledningen var en nyophængning af deres samling under temaet: "intet, at skjule".
Muséet rummer en fin samling af italiensk renaissance, nederlandsk barok og dansk guldaldermaleri.
Anledningen var en gave fra familien Risom, der med succes designede og eksporterede danske design møbler til USA. De besluttede at forære billedet Mareridt af maleren Ditlev Blunk til museet. Vi fik en fin guided tur og sluttede af med et let måltid inden vi skiltes.

 

 


Edvard Weie, Poesiens natur
Torsdag d. 23. april 2015 på Gl. Strand

Edvard Weie (1879-1943) er den helt store kolorist i dansk kunsts historie og kendt som en af de mest betydningsfulde danske modernister med sit sikre arbejde med farven og forenklingen af formen.

Udstillingen er tilrettelagt af kurator Lennart Gottlieb, som har valgt at undlade tekster ved billederne, helt i Weies ånd, som ikke brød sig om intellektualisering og pædagogisering af kunsten.

Der blev afspillet musik i udstillingen for at fremhæve en poetisering af rummet. Musikken kunne neutralisere forstyrrende lyde og dermed måske fremhæve koncentration og følelser.

Weie interesserede sig dog ikke for den maleriske fornyelse for dens egen skyld. Hans ambitioner var langt mere vidtrækkende, kunsten skulle være udtryk for et poetisk livssyn og en vejviser for hele samfundet. Kernen i hans romantiske kunstopfattelse var det farvemusikalske og maleriets poetiske omskabelse af naturen og de store temaer i tilværelsen.

Vores guide, Annette, gav os en meget spændende og kompetent rundvisning.

 

 


Kunsten som politisk scenografi.
Metropolis på besøg på Christiansborg
23. marts 2015‏

Jens Christian Jacobsen, cand.polit. og medlem af Christiansborgs kunstudvalg, der udvælger den kunst, der udsmykker "Borgen", førte os gennem Christiansborgs lange smukt udsmykkede gange med dejlige afstemte farver.

Han fortalte om kunsten på væggene. Frisen, der er skønvirke kunst fra begyndelsen af 1900 tallet - den har mange sjove indlagte symboler syltekrukker og snegle,
referancer til udvalgsarbejdet.

Vi så mange udvalgsværelser, dels for de enkelte partier, dels for de vigtigste udvalg der har egne udvalgsværelser. Turen sluttede med middag i Snapsetinget.
Se de enkelte billeder med forklarende undertekst.

 

 


"Heavy" på Gl. Holtegaard
Torsdag d. 26. februar 2015

Udstillingen HEAVY udfoldede Hans Henrik Lerfeldts forfinede, rå og surrealistiske univers. I spændingsfeltet mellem forfængelighed og forgængelighed, fascination og frastødelse inkarnerede Lerfeldt 1980’ernes tidsånd med sortsyn, overflade og begær, når han i barokke motiver fremstillede poserende kvinder og gigantiske insekter. Motiverne synes oplagte at folde ud på Gl Holtegaard, hvor den smukke barokvilla med den skønne barokhave emmer af dekadence og iscenesættelse og på elegant vis både mimer Lerfeldts univers.

 

 


Besøg på særudstillingen "HJEM"
Dansk Jødisk Museum
20. november 2014‏

Der var fuldt hus ved arrangementet - Hjem- en særudstilling om krig og forfølgelse. Udstillingen blev kurateret af Det Jødiske Museum i Det Kongelige Biblioteks lokaler.

Der var tre spændende indslag.

Befrielsen- hjemkomsten fra Sverige, hjemkomsten fra Theresienstadt.
Socialforvaltingen havde taget hånd om 97 lejligheder beboet af flygtende jøder- de henstod uberørte- som de blev forladt- under hele krigen. 370 jødiske bohaver blev opmagasineret i forladte fabrikslokaler til de flygtende jøder vente hjem. Man hjalp de hjemvendte flygtninge med at skaffe nye lejligheder. Københavns kommune reddede samtlige genstande fra Synagogen- efter krigen fik kommunen to toraruller, som tak for hjælpen. En flag dekoreret stenslynge er lavet af en dreng i sverige, der venter på at komme hjem til Danmark

Flugten over Øresund.
Den hjælp Danskerne ydede ved de 6000 jøders flugt til Sverige - har givet genlyd i hele verden. Den tak, der strømmede til vort lille land, er smukt illustreret, ved bl.a det relief der er afbilledet med en fiskebåd fyldt med flygtende jøder i høj sø. Der er udstillet talrige breve og certifikater fra hele verden i taknemmelighed over vores indsats.

De efterladte børn.
Der var børn af jødiske forældre der ikke kunne komme med til sverige- de var små og man kunne ikke sikre sig de ville tie stille under overfarten. Børn blev overlade til børneværnet og kom i plejefamilie. Et eksempel var en etårig dreng der kom i pleje i 1943. Da forældrene kom hjem i 1945 indså moderen at hun havde mistet kontakten til barnet og lod plejeforældre beholde ham. Han huskede senere da han kom i skole en lille sorthåret kvinde, der så efter ham da han gik i skole- det var hans biologiske mor, der kiggede. Hun havde givet afkald på drengen, da hans tilknytning til plejeforældrene var blevet så stærk, at hun skønnede , det var bedst han blev hos dem. En smuk handling.
Vores guide Mag.art. Sara Fredfeldt gav os en smuk og engageret rundvisning.

 

 

 


Louisiana omvisning
7. oktober 2014

Efter en rundgang på egen hånd, var der foredrag af Hanne Flarup hvor hun fortalte og fremviste billeder på skærm af både Eliasson og Nolde.
Det var en rolig og koncentreret måde at få kendskab til de to kunstnere og kan anbefales til en anden gang..

Der deltog 24 personer fra foreningen.
Bagefter spiste vi på Louisiana.

 

 


Tur til Malergården og Odsherreds kunstmuseum 24.8.2014

16 deltog - stemningen var fin. Først så vi Odsherred Malerne med Margrete, der guidede professionelt på begge ture.

Kaj  Ejstrup og Karl Bovin var fine landskabsmalere, der var med i kolonien af malere, der befolkede Odsherred i 30 erne.  Fascineret af den landlige ro og idyl samt lyset. Det stigende antal sommerhus beboere sikrede salget så de kunne leve en rimelig tilværelse.

På museer var dannet tableauer ”rødvins festen” og ”dagen derpå” - kedeligt har de ikke haft det. Et særligt indtryk gjorde maleren Ellen Krause med nogle meget smukke og udtryksfulde børnebilleder.

Vi tog afsked med museet og kørte de få kilometer til Malergården. Den ligger på randen af den afvandede Lammefjord. Det er et Kunstnerhjem, som Krøjers på Skagen og Johannes Larsens i Kerteminde. Bevaret, som da de forlod det . Det er en meget stor  4 længet gård - de drev også landbrug. I hjemmet boede Sigurd Swane, hans 2. kone Agnete - der i øvrigt tegnede gården. De 3 børn - der forblev ugifte og barnløse - Hanne, Henrik og Gerda, var alle uddannede malere. Gerda overtog gården og skænkede den til Odsherred kommune ved sin død i 2004. Henrik blev boende på gården til sin død i 2011. Han fungerede som guide og fortalte levende om tiden med resten af familien. Ofte i samarbejde med vores guide Margrete. Hjemmet  er fuld af Sigurds kunst .

Efter et besøg i Paris i 1907 er han stærkt  påvirket af den impressionistiske koloristiske stil. Pointillismen eksperimenterer han også med. De billeder  der er her er med familie motiver, samt motiver fra de nære omgivelser. Det er en stor kunstoplevelse at se Gården. I sine sidste år drog han med familien til Portugal i en Bedford lastbil med påmonteret hjem  som Agnete havde tegnet. Casambu kaldet  (casa hjem ambulare bevæge). Her opholdt de sig hele vinteren, hvor Sigurd genvandt inspirationen og malede på livet løs.

 

 


Besøg på Christiania
12. juni 2014

En meget vellykket eftermiddag med kunst, solskin, hyggelig atmosfære og roser i Fristaden med 21 deltagere.

Christianitten Bjarne Rihave viste os rundt. Vi så kunstneriske udsmykninger i form smukke mosaikker, fantasifulde malerier på mure og skulpturer.

Et besøg hos sølvsmeden Helena Waldman, hvor shopping- genet gik amok. Vi besøgte den talentfulde maler Henrik Schuzes atelier i Fakirhuset og til sidst Bjarnes atelier omgivet af duftende gule roser og en smukt dekoreret bænk med mosaikker.

Vi sluttede den dejlige eftermiddag i Spiseloppen med en velsmagende middag.

Tak til Erik for et fint arrangement.

 

 


Statens Museum for kunst
20. maj 2014

Tilstede var ca 15 medlemmmer.

Udstillingen er fantastisk og meget alsidig, den viser kunsk fra hele hans liv, hans samarbejde med andre kunstnere. 

Vi havde en meget antusiastisk sød guide.
Gennem udstillingens 200 værker kom vi igennem en  sjælden ener i dansk kunst, hvis eksperimenterende livtag med kunst og verden stadig framstår frisk og flabet.
Han var gennem hele livet politisk engageret og tog gerne offentlige slåskampe med andre kulturpersonligheder.
I 1964 vand Jorn en pris af Guggenhiem og svarede , Go to helle with your money basterd. 
Og livet havde ikke alt tid været let for ham økonomisk, han nåede dog at blive berømt i sin samtid

Aftenen sluttede med en middag på Bistro Pastis.
En dejlig lun aften, alle døre var åbne, bistroen var fyldt med unge mennesker og os.
Vi fik dagen menu tre retter, det smagte herligt.

Det kan anbefales at se udstillingen, I kan stadig nå det den slutter den 15-06

 

 


Gallerivandring
9. januar 2014

Den 9. januar var vi på gallerivandring i området ved Borgergade/ Amaliegade.

Vi var 24 deltagere på besøget. Ud over Bjarne Agerbos billeder, fortalte indehaveren Merethe Hertz om det at være galleriejer og være kunstelsker og engageret i at formidle kunst for kunstnere, som hun alle har et personligt forhold til og som harmonerer med en kunst Merethe selv holder af.

Merethe vil meget gerne vise sine billeder frem til de, der vil komme forbi og få en kop kaffe og en snak om de billeder hun har samlet gennem årene, og som hun sælger fra kælderen, hvor der er mange spændende billeder, som hun kan give en historie og fortælle om personerne bag billederne.

Hun forventer ikke at sælge noget,fordi man er interesseret i at se hendes udvalg, så vov jer bare ind og få en oplevelse.

Et inspirerende og spændende arrangement.

 

 


Udflugt til Geologisk og Hirschsprungs Museer
7. november 2013

Den 7. november var der arrangeret er tur til Geologisk Museum, hvor vi blev kyndigt guidet i Flora Danica og Læge Jørgen Worms Rarietets Kabinet fra det 1600 århundrede.
Så gik vi over til Hirschprungs, hvor vi så udstillingen Hamburger Kunsthalle besøger Hirschprung. Mange fine billeder fra 1800- og 1900-tallet bl.a. med Friedrichs og Max Liebermann. Smukt - smukt.

Aftenen sluttede med middag på Aamanns i Øster Farimagsgade.

Vi var ca 18.

 


Udflugt til Sophienholm
26. september 2013

Udstilling:
Italienske stemninger

I vor ”längtan mot Italien” går Sophienholm i samarbejde med Faaborg Museum i fodsporene på diverse af Fynbomalerne, som for 100 år siden i perioder fandt stor inspiration til udfoldelsen af deres kunst i netop Italien. Nævnes kan f.eks.: Peter Hansen i Pompei-området, Fritz og Anna Syberg i Pisa, Karl Schou i Portofino, Poul S. Christiansen i Civita d´Antino, Henry Lørup i Ravello. Omdrejningspunkter var også Rom, Venedig og Firenze. Steder og stemninger genkendes til dels i dag. – Som den, der rækker hånden tilbage og samtidig peger frem i nutiden udstiller samtidig maler og grafiker Johanne Foss. Hun har optagetheden og inspirationen fra det italienske lys og landskab til fælles med førnævnte kunstnere. Hun arbejder med moderne malemetoder og trykteknikker, og ser ofte sit motiv skævt oppefra i dristigt opbyggede rum i flere planer.

 

 

 

Metropolis på Creativ Space 11. juni 2013

Vi var 5 kreative mennesker, der mødtes en skøn eftermiddag  for at male keramik på Frederiksberg. Det var så hyggeligt og sjovt, at vi havde svært ved at få armene ned igen. Ved interesse vil dette arrangement måske blive gentaget i efteråret eller foråret.

 

 

 

 

Metropolis på Christiania 16. maj 2013

18 glade læger m.m. drog- på en strålende solskinsdag- på tur i Christiania.
Vi blev godt guidet af kunstmaler, skulptør m.m. Bjarne Rihave samt hans ven Finn.Turen gik til Hotellet – en bygning der er ved at blive indrettet til gæster på Christiania.
Vi så Galopperiet med en i.ø. udmærket udstilling af Christianias kunst. Herfra kom vi til kvindesmedjen og Sundhedshuset. Her hørte vi om ide sundhedsinitiativer der tages fra Sundhedshuset med opfølgning af rigtigt mange ”tunge” patienter som andre dele af sundhedsvæsnet ikke kan håndtere. De gør det med et  budget det der svarer til en 1/4 af en gennemsnits praksis bruttoomsætning.
Vi gik så til Trælasten, der indsamler materiale fra nedrivninger til genbrug - Interessant!
En tur på volden og herefter så vi Naverhuset bygget af tilrejsende tyske navere der kommer hver sommer.
Vi endte rundvisningen  på Bjarnes Galleri , som han deler med 3 andre kunstnere.Turen blev afsluttet med middag på Ateliet. Trine og en dygtig kok serverede en dejlig sund middag.

 

 

 

 

Gl. Strand - Pigen og Cigaren 23. april 2013

Stor tilslutning til dette arrangement om modernisterne. Fantastisk inspirerende rundvisning.

Vi sluttede med en lækker menu på Fortunen.

 

 

 

 

Besøg på Køge Kunstmuseum 21. februar 2013

Det blev en velbesøgt tur med mere end 20 deltagere.
De fleste tog toget til Køge  og blev på museet  modtaget ef en veloplagt guide der på kompetent vis førte os igennem kirkekunst – hvor en del af de bedste kunstnere bl.a  Gerhard Richters udsmykning af Kölner Dom, Carl Henning Petersens af Ribe Domkirke samt Mogens Jørgensens udsmykning af loftet i Hover Kirke, var med på udstillingen. Mange andre kunstnere bidrog bl.a. Steen Havsten Mikkelsen, Per Kirkeby, Stig Brøgger og  Hein Heinesen, John Kørner og Lærke Lauda med en Hammershøj lignende video installation i Heldum kirke.

I Køge kirke var der opstillet en figur af Kasper Bonnen.

Efter Udstillingen var der middag på Cafe Vanilla – Henrik Sass Larsens favorit restaurant på torvet i Køge.
Alt i alt en dejlig tur.

 

 

 

Besøg på Ordrupgård 10. januar 2013

Den  nok største kvindlige impressionistiske maler Berthe Morisot udstillede på Ordrupgaard. 18 medlemmer deltog i den guidede rundvisning, der blev afholdt efter lukketid så vi havde hele museet for os selv.
Mange af værkerne kom fra Musee Marmottan Monet i Paris. Hendes forskellige udtryk i værkerne blev på fineste vis illustreret af en dygtig og kompetent guide. Fra pastel skøn maleri  til mere og mere impressionistisk udtryk. Hendes værker blev holdt op mod de mestre hun var påvirket af - Manet og Renoir .
Alt i alt en dejlig oplevelse.

 

 


Besøg på Louisiana 29. november 2012

Meget spændende omvisning på Louisiana af 150 selvportrætter. En af de få tidlige kvindelige kunstnere Frida Kahlo var respræsenteret med flere billeder og en film om hendes liv.
Vi så bla. Egon Schiele med påfuglevest og læbestift, Warhol og Basqiat , Kurt Trampedachs flotte skulptur samt fotos af  flere yngre kunstnere med og uden masker.
Se den hvis du ikke var med til dette vellykkede arrangement.

 

 


Malmø 7. oktober 2012

En dejlig solrig dag fik Metropolis medlemmer på turen til Malmø.Vi så Mike Nelsons imponerende arkitektoniske installation :”408 ton ufuldstændig geometri” i Malmø Kunsthall.
Efter lidt til ganen i Restaurant Smak gik turen til Moderna Museet  hvor vi så en udstilling om surrealisterne med bl.a. Max Ernst, Freddie, Dali Giacometti, Man Ray og Suprematisten Giorgio De Chirico-samt en del svenske malere fra samme periode, der var påvirkede af surrealismen. Vi havde gode guider specielt på Moderna museet. Guiden Anna, der med indlevelse og små danse trin førte os igennem salene  og holdt fast i den røde tråd i udstillingen.
Alt i alt en dejlig dag.

 

 


Galleribesøg hos Keramiker Ruth Lorentzenog Maleren Morten Ingemann den 7.juni 2012

Vi cyklede til Skovshoved og besøgte de to meget venlige og gæstfri kunstnere. Ruths vaser, krukker samt større keramiske arbejder er meget smukke og af en høj standard og meget  efterspurgte. Vi købte et stort fad til udlodning ved næste generalforsamling. Morten der udover maleriet ,laver den daglige stribe i Ekstrabladet:”Det var Danmark fortalte om sit politiske virke, samt viste en stribe meget rammende karrikaturer- tegninger af kendte folk-mest politikere.Turen blev afsluttet med en dejlig middag i Skovshoved sejlklub-hvor solen stadig stod et godt stykke over horisonten.

 

 


Hammershøj 8. maj 2012

Merete Mørup kunsthistoriker cand.mag. ledte os på kompetent vis gennem udstillingens værker.
Vi blev meget klogere omkring Hammershøjs kunst og hans placering i  samtiden. Han tilhørte symbolisterne men adskilte sig fra disse ved sit motiv-, og farvevalg. Han var og er meget anderkendt bl.a.i udlandet-specielt er japanerne tiltrukket af hans kunst. Alt i alt en dejlig eftermiddag.

 

 


Marts 2012 - arrangement på Sorø Kunstmuseum

Stor tilslutning til besøget på Sorø Kunstmuseum 18.3.
De beskriver sig som en mini satellit af Statens Museum for kunst. Den flotte moderne tilbygning af Tranberg og Lundstrøm føjer sig fint til den historiske eksisterende bygning. Museet indeholder dansk kunst gennem 350 år
og en fin russisk samling bla flotte gamle Ikoner.
Desværre en begrænset udstilling af de Unge Vilde.
Vi sluttede med en dejlig frokost. Tak til Metropolis

 

 


November 2011 - event på Arken

 


I oktober 2010 besøgte vi Malmø

 

 


I september 2010 lavede vi en vidunderlig gallerivandring

 

 


November 2009 - turen gik til Galleri Fuglsang

 


September 2009 -besøg i Grundtvigskirken

 

 


I september 2009 var vi på tur til Berlin